UCBMEDIA ... et Ord til Dagen ... Dansk DK Norsk NO Svensk SE Grønlandsk GL Gave Gave til UCB

2018-05-15Læs et Ord til Dagen i dag (2018-05-27)2018-05-17
Ordet for 2018-05-16
16. maj
Byd prøverne velkommen (1)
"Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve ..." 1.Mos 22,1
Bibelen siger: "Senere skete det, at Gud satte Abraham på prøve. Han sagde: 'Abraham!' og da Abraham svarede ja, sagde han: 'Tag Isak, din eneste søn, ham du elsker, og begiv dig til Morija-landet. Der skal du bringe ham som brændoffer på det bjerg, jeg giver dig besked om.' Tidligt næste morgen sadlede Abraham sit æsel og tog sine to karle og sin søn Isak med. Da han havde kløvet offerbrændet, begav han sig på vej til det sted, Gud havde givet ham besked om." (Vers 1-3)
Du spørger måske: "Hvorfor skulle Gud sætte mig på prøve?" For det første for at vise dig sin trofasthed. Dernæst for at give dig mulighed for at vise din trofasthed overfor ham. Gennem dine prøvelser beviser du noget for Gud. De leder dig videre til det næste niveau i hans rige. Den dag viste Abraham, at der ikke var noget, han elskede mere end Gud. Og det var den dag, Gud introducerede sig selv for Abraham som "Jehova Jireh" - Herren, som giver.
Det er, når du praktiserer din tro, at du opdager Guds trofasthed. Derfor vil Gud teste din tro. Prøvelserne bliver stadig sværere, idet indsatsen bliver højere. Og testen vil utvivlsomt dreje sig om, hvad der er vigtigst for dig. Hvor finder du din identitet? Hvor finder du din sikkerhed? Det er det, der er 'din Isak'? Gud vil teste dig for at sikre, at din identitet og din sikkerhed udelukkende findes i ham. Faktisk vil han efterstræbe alt, hvad der er vigtigere for dig end ham, lige indtil du lægger det på alteret.
Bare rolig; du behøver ikke at leve i frygt for, at Gud vil tage det væk, der er vigtigst for dig. Men hvis gaven nogensinde bliver vigtigere for dig end Giveren, så undergraver gaven, han gav dig til at tjene ham, selve planen med dit liv. Det er derfor, han konfronterer dig med det!
Bibellæseplan: Sl 135; 2.Kor 8; 1.Krøn 5-7

... stille stunder styrker ...

Bestil den trykte udgave af et “Ord til Dagen”. word@UCB.dk
UCB MEDIA, Box 92, 2770 Kastrup.
tlf. 32 340 112
... et Ord til Dagen hviler på frivllige gaver. Tak for din gave.