UCBMEDIA ... et Ord til Dagen ... Dansk DK Norsk NO Svensk SE Grønlandsk GL Gave Gave til UCB

2018-05-16Læs et Ord til Dagen i dag (2018-05-27)2018-05-18
Ordet for 2018-05-17
17. maj
Byd prøverne velkommen (2)
"... han bandt sin søn Isak og lagde ham oven på brændet på alteret." 1.Mos 22,9
Abraham betragtede Isak som en ganske særlig gave fra Gud. Gudgivne gaver er noget vidunderligt noget - men også noget farligt noget. Hvorfor siger vi det? Fordi man, efterhånden som man udvikler den gave, Gud har givet en, kan begynde at stole mere på gaven end på Gud. Dermed vil din største styrke blive til din største svaghed.
Det var Gud, der skabte Lucifer smuk at se på og med en vidunderlig stemme. Det var meningen, at de gaver skulle bruges til Guds ære. Så begyndte Lucifer at se sig i spejlet og at reflektere over sin egen skønhed. Han forherligede den gave, han havde fået, i stedet for at forherlige Gud. Det, vi kan lære af Lucifers fald, er, at alt det, vi ikke bruger til Guds ære, vendes til stolthed. Det er et problem, for "Gud står de hovmodige imod, de ydmyge viser han nåde." Jak 4,6 I stedet for at give ære til Gud, styrkede Lucifer sit ego. Det var Lucifers syndige ønske om at blive ophøjet, der førte til hans undergang. Hvad er dine største Gudgivne gaver? Hvad er dine mest betydningsfulde, Gudgivne muligheder? Hvilke Gudgivne drømme har Helligånden nedlagt i din ånd? Svaret beskriver det, der er 'din Isak'. Og du skal elske 'din Isak' og vise din glæde over ham, men han må aldrig få lov til at tage Guds plads i dit liv.
Nogle gange er det ikke nok, at guddommelige drømme bliver født i en, de skal genfødes. Hvis de bliver vigtigere for dig end Gud selv, skal du for din sjæls skyld ofre dem. Du skal lægge dem på alteret og 'hæve kniven'. Nogle gange skal din drøm dø, før den kan opstå igen til Guds ære.
Bibellæseplan: Sl 136; 2.Kor 9; 1.Krøn 8-9
... stille stunder styrker ...

Bestil den trykte udgave af et “Ord til Dagen”. word@UCB.dk
UCB MEDIA, Box 92, 2770 Kastrup.
tlf. 32 340 112
... et Ord til Dagen hviler på frivllige gaver. Tak for din gave.