I gammel, jødisk kultur begyndte den formelle uddannelse, når et barn var 6 år. Jødiske drenge blev indskrevet i den lokale synagogeskole, der kaldtes 'bet sefer,' som betyder 'bogens hus.' Når de var færdige 4 år senere, havde de lært hele Torahen udenad, hver en streg og titel i 1. Mosebog, 2. Mosebog, 3. Mosebog, 4. Mosebog og 5. Mosebog blev indgraveret i deres hjernebark via udenadslære. Der røg vores undskyldning for ikke at kunne lære noget udenad, ikke sandt? Ifølge traditionen ville rabbineren den første dag smøre elevernes skrivetavler ind i honning. Så ville rabbineren bede sin klasse om at slikke honningen af deres tavler, mens de reciterede salme 119,103: "Hvor er dit ord sødt for min gane, sødere end honning i min mund!" Det var den første, og måske allervigtigste lektie i hele deres uddannelse. Rabbineren ønskede, at hans elever skulle blive forelskede i Guds Ord. Han ønskede, at de skulle smage og se, at Gud er god (se Sl 34,8).

Jeremias sagde: "Jeg fandt dine ord og slugte dem; dine ord blev til fryd for mig og til hjertets glæde..." (Jer 15,16) David sagde: "Dine ord giver lys, når de åbner sig, og giver de uerfarne forstand." (Sl 119,130) Salomon sagde: "For Herren giver visdom, fra hans mund kommer kundskab og forstandighed." (Ord 2,6)

Når du får smag for Guds Ord, vil Helligånden, som er Ordets forfatter, gøre to ting for dig. Først vil Han åbenbare det for dig. Derefter vil Han minde dig om det.