I bogen, "Det jeg, jeg gerne vil være", påpeger John Ortberg, at en 'mønstersynd' er en synd, man vanemæssigt er tiltrukket af. Det betyder ikke, at ingen andre begår den synd. Det betyder bare, at du er sårbar på det specielle område. Normalt er din synds mønster relateret til de gaver, du har. Ligesom de, der ofte slår en hel omgang hjem i baseball også mange gange kan slå holdet helt ud, kan dine gaver og din passion også angive områder, hvor du er sårbar.

For eksempel er udadvendte mennesker, der har evnen til at inspirere og opmuntre andre, sommetider tilbøjelige til løbe med sladder. Folk, der elsker at lære noget nyt, kan være fristede til at føle sig overlegne og tale ned til andre. Personer, der er spontane og har en stor appetit på livet, kæmper ofte for at kontrollere deres impulsivitet. Gode lyttere kan blive passive 'medafhængige' af andres problemer. Optimister kan ofte gå over i fornægtelse.

Græsk mytologi taler om nemesis (en fjende, der virker uovervindelig). Din nemesis er som dig selv på næsten alle måder, bortset fra at han/hun er som den beskadigede version af dig.

Sherlock Holmes' nemesis var professor Moriarty, der også var en stor begavelse. Han var som Holmes ville have været, hvis han havde valgt den forkerte vej. Fordi der er et forhold mellem den bedste og den værste udgave af dig, er du på mange områder af livet din egen nemesis. Det, de har til fælles, er dig - de er begge dig!

Hvorfor er det nyttigt at vide dette? Fordi bevidsthed og følsomhed over for egne tilbøjeligheder er det første skridt i retning af at opbygge et forsvar.

Vi har en enorm evne til selvbedrag og selvretfærdighed. Da Jesus talte om skødesløse, koldhjertede troende i endetidens kirke, fortalte han dem, at der var behov for, " salve til at salve dine øjne med, for at du kan se." (Åb 3,18)