I Catherine Marshalls bog, ’A Closer Walk’, skriver hendes mand, Leonard LeSourd, om begyndelsen af ‌‌deres ægteskab. “Catherine stod overfor store forandringer. Hun solgte sit Washington-drømmehus for at flytte til Chappaqua, så jeg kunne fortsætte med at pendle til mit job på Guideposts i New York City. Mine børn - Linda på 10 år, Chester på 6 og Jeffrey på 3 - havde været igennem to meget ustabile år, hvor de måtte tilpasse sig en række forskellige husholdersker. De havde blandede følelser omkring det at flytte ind i et nyt hus, og især over for ’den nye mor, som far kom hjem med.’ Catherines søn Peter, der var 19, gik igennem en tid med oprør på Yale ... Catherine og jeg havde så mange ting at bede om, at vi begyndte at stå op en time tidligere hver morgen for at læse i Bibelen og søge svar sammen. Hendes notesbøger, som lå åbent ved siden af ‌‌os i disse meget tidlige bønnestunder, viser vores skiftende behov og Hans uforanderlige trofasthed."

Når presset i livets vokser, skal du bede mere, ikke mindre! Jesus stod op før daggry for at bede. Nogle gange bad han hele natten. Andre gange forlod han folkeskarerne for at bede. Hvorfor? Fordi din kraft, fred, glæde og effektivitet er direkte relateret til den tid, du bruger i bøn.

Så hvorfor beder vi ikke dagligt? Af samme årsager, som får folk til at melde sig ind i et fitnesscenter i januar og droppe det igen i februar. Bøn kræver disciplin, og det er helt op til dig at udvise den disciplin. Men den giver store belønninger!

Salmedigteren, Fanny Crosby, skrev: “åh, den rene glæde i en enkelt time, som jeg bruger foran din trone. Som jeg knæler i bøn, og er sammen med min Gud, kommunikerer jeg som ven med ven."