Gennem det første århundrede tiltrak byer som Rom folk fra mange forskellige kulturer, sprog, religioner og skikke. Som følge heraf førte den tidlige kirkes mission, om at gøre alle nationer til disciple, nogle gange til konflikt og forvirring. For eksempel fortsatte nogle troende med at overholde en syvende-dags sabbat, mens andre, der ikke spiste kød, ønskede at forblive vegetarer. Det er grunden til, at Paulus skrev: "Den, der er svag i troen, skal I tage imod uden at sætte jer til doms over hans meninger."

Bemærk, at han ikke bare bad os om at tolerere dem eller 'holde dem ud', men sagde, at vi skal acceptere dem, byde dem velkommen, modtage dem, anerkende dem og tage hensyn til dem, der ikke er kopier af os selv. Selvom de udfordringer og problemer, vi beskæftiger os med i dag, er forskellige fra de tidlige menigheders, er det let at blive splittende og fordømmende. Men husk: "Vi skal altså hver for sig aflægge regnskab over for Gud. Lad os derfor ikke længere dømme hinanden, men I skal meget hellere dømme sådan: Ingen må bringe sin broder til at snuble eller falde." (Vers 12-13)

Når der opstår legitime forskelle i grundlæggende spørgsmål, (og hŽr er der ikke plads til diskussion), opfør jer så på en kristen måde uden at starte en strid, uden at kritisere og uden at se ned på andre. Det er Satans mål at føre os ud på et sidespor og drøfte petitesser, mens Guds rige lider. "Vær (i stedet) hinanden hengivne i broderkærlighed, kappes om at vise hinanden agtelse." (Rom 12,10).

Lær at respektere dine med- troende, ikke på grund af hvem, de er, men hvis de er!

Paulus skriver: "Udholdenhedens og trøstens Gud give jer Žt og samme sind, sådan som Kristus Jesus vil det, så I enigt med Žn mund lovpriser Gud, vor Herre Jesu Kristi fader!" (Rom 15,5-6)