Lyder dette velkendt? "Tror du din dag var hård? Jeg behandlede tredive kunder inden frokosten!" Det er let at blive suget ind i ãMartyrernes konkurrenceÒ, hvor dine problemer er værre end alle andres. Og hvis du ikke er forsigtig, kan den snige sig ind i dit hjem.

Alicia Howe skriver: "Ved dagens afslutning, når frustrationer på arbejdspladsen er friske og hjemlige opgaver truer, er indstillingen moden ... ægtefæller, der desperat har brug for hinanden for at anerkende deres indsats, kæmper for titlen som den mest hårdtarbejdende person ... Vi har et grundlæggende behov for anerkendelse fra vores ægtefæller, og hvis vi ikke får det, udarbejder vi strategier for at fremkalde den."

Problemet er, at når vi sammenligner os selv, kan vi skade vores forhold. Så med det i tankerne:

Vær opmærksom på uudtalte anmodninger om opmuntring. Når din partner udtrykker frustration, må du ikke imødegå det med en overtrumfning. Jesus sagde: ãDen, der har ører at høre med, skal høre!Ò (Mark 4,9) Det, din partner har brug for, er forsikring om, at han/hun kan håndtere problemet.

Udtryk ofte forståelse. Forestil dig, at din ægtefælle bærer et skilt, der siger: 'Værdsæt mig!' Det faktum, at samfundet er tilbøjelig til at tildele os kønsspecifikke roller, giver dig ikke ret til at tage din partner for givet.

Forstærk din ægtefælles bestræbelser på at hjælpe. KritisŽr ikke den måde, de lægger tøj sammen på eller river i haven. Hvis du gør det, kan du være sikke på, at de ikke prøver at gøre det igen.

Tænk på en firtandet gaffel: a) Vis respekt for hinandens arbejde. b) Anerkend, at selv om jeres job er forskellige, kan de begge være vanskelige. c) Vær følsom og fleksibel nok til at hjælpe, når det ikke er 'dit job' eller 'din tur.' d) Forbyd klagen: 'jeg er træt.' Det er kontraproduktivt, og sandsynligvis er I begge trætte af at høre det!